Hvad forskningen viser, og hvor den slutter

En oversigtsundersøgelse af lysbehandling hos heste, hunde og katte, der dækker litteratur udgivet mellem 1980 og 2020, udført ved University of Tennessee og Sveriges Landbrugsuniversitet. 45 artikler opfyldte inklusionskriterierne, hvoraf 24 vedrørte hunde, én vedrørte katte og de resterende heste. Gennemgangen fandt modstridende resultater og ingen enighed om behandlingsprotokoller, hvilket i høj grad blev tilskrevet de store forskelle i bølgelængde, dosis, frekvens og varighed mellem undersøgelserne, og den vurderede artiklernes videnskabelige kvalitet som begrænset med en høj eller moderat risiko for bias i hele gennemgangen.

Dette er den mest nyttige enkeltkilde på denne side for alle, der ønsker at danne sig et overblik over området som helhed frem for et bestemt produkt.

Et randomiseret klinisk forsøg med 61 konkurrenceaktive Quarter Horses, der blev vurderet til at have rygsmerter. Lavintensiv laserterapi medførte en signifikant reduktion af rygsmerter, hypertoni i de epaxiale muskler og stivhed i overkroppen, mens kiropraktisk behandling alene ikke medførte signifikante ændringer i disse parametre, og kombinationen syntes at tilføre noget, som ingen af metoderne kunne opnå alene.

Sonden anvendte fire 810 nm laserdioder med en samlet optisk effekt på 3 W, hvilket ligger langt over, hvad ethvert LED-system kan levere. Vi fremhæver dette som den mest omfattende undersøgelse af lysbehandling mod rygsmerter hos heste, som vi kender til, og ikke som bevis for vores egne systemers effektivitet.

Et randomiseret, blindet, kontrolleret studie med otte raske heste, hvor der blev frembragt et sår på hver side af halsen – det ene blev behandlet, mens det andet blev efterladt som ubehandlet kontrol. Undersøgelsen viste ingen klinisk relevant effekt på sårhelingen sammenlignet med ingen behandling.

Den anvendte pulseret lys ved ca. 637 og 956 nm, hvilket adskiller sig fra det kontinuerlige lys ved 660/670, 730, 810 og 850 nm i vores systemer, og eksperimentelle sår på sund hud udgør en begrænset test. Ingen af disse observationer modsiger resultatet, og det er medtaget her, da en udeladelse ville give et forkert billede af den aktuelle videnskabelige viden.

Et randomiseret, placebokontrolleret studie på mennesker. Sammenlignet med placebo viste LED-gruppen en forbedret tryksmertetærskel for muskelsmerter mellem 48 og 96 timer efter træning samt en bedre bevægel restitution e i leddenes bevægelsesområde.

Med en bølgelængde på 830 nm ligger denne tæt på 810 og 850 nm i vores rækker af infrarøde LED’er, hvilket gør den til en af de mere direkte relevante undersøgelser her, selvom den blev udført på mennesker og ikke på heste.

En oversigt over virkningsmekanismen og den kliniske anvendelse, herunder begrebet det »optiske vindue« – det bølgelængdeområde på ca. 650 til 950 nm, hvor lyset trænger effektivt ind i vævet i stedet for at blive absorberet ved overfladen. Denne tankegang ligger til grund for vores valg af 660/670, 730, 810 og 850 nm.

En laboratorieundersøgelse på rotter, der viser en reduceret ødemdannelse og en reduceret migration af inflammatoriske celler ved begge bølgelængder. Der er tale om dyreforsøg snarere end kliniske undersøgelser på heste, og undersøgelsen er medtaget med henblik på sammenligning af bølgelængderne og ikke som bevis for en klinisk effekt.

Laboratorieundersøgelser af bakteriel resistens efter gentagen eksponering ved 405 nm. Dette, sammen med det faktum, at blåt lys næsten udelukkende absorberes ved overfladen, var en del af vores begrundelse for at udelade det fra vores systemer.